• Instagram Social Ikon
Galleri Hedvig
H.C. Ørsteds Vej 50B
1879 Frederiksberg C

Galleri Hedvig ligger i hjertet af Frederiksberg, og det er her jeg maler,

og udstiller mine værker.

Kom en tur forbi og oplev malerierne i virkeligheden. Du finder galleriet her

Husk at der ofte er gode tilbud i galleriet!

Henriette Stennow Larsen

 


Som du kan se her på min hjemmeside, er min foretrukne farve blå, i alle dens mange fine nuancer. De blå farver er ofte ledsaget af orange, nude og grønne toner.

Mine malerier er primært abstrakte, og de er kendetegnet ved at rumme bløde organiske og harmoniske linjer, med detaljer, der langsomt viser sig. Nogle gange dukker der figurer op, andre gange stemninger, og i farvespillet kommer der nye ting frem, når lyset skifter. De svævende og bølgende motiver i nogle af malerierne kan lede tankerne hen på planter, fugle, havet eller en følelse.

Jeg arbejder som regel med akrylmaling - tit suppleret med oliepasteller, blæk, silkepapir eller andre spændende materialer, som giver værkerne liv og dybde. 

 

Malerierne bliver til igennem en spontan og intuitiv proces, som gentages mange gange, hvor jeg i takt med maleriets udvikling, styrer den kreative proces mod det endelige resultat. Musik er en meget stor inspirationskilde i arbejdet, og der bliver ikke lavet mange malerier uden.

Størrelserne på værkerne varierer fra små malerier på papir til store malerier, der måler mere end 1,6 meter i højden. 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre mere om mine malerier og forskellige muligheder ift. bestillingsarbejde og udstillinger.